28. jul. 2012

Musikken på min Roskilde


Nu kan I få et lille indblik i hvilke bands og sangere, jég lige valgte at se og høre på denne sommers Roskilde.


Startede ud søndag i opvarmningsdagene med den unge søn af Søs Fenger; Eloq!
 Droppede Klumben og Raske Penge. De har for nyligt spillet på min skole, og da jeg så hvordan hele Roskildes festivalgæster rykkede mod Pavillon Junior en halv time inden koncertens start, opgav mine venner og jeg. De er ellers for F E D E!



Torsdag så jeg The Cure (selvfølgelig!). Men jeg holdt godt nok ikke hele koncerten igennem. Hold da kæft hvor de skuffede mig....åh. Ellers ærgerligt når man tænker på hvor mange gange jeg har ryddet op med et SMIL PÅ LÆBEN til deres musik!
Onsdag ville jeg gerne have set Sleng, da et af medlemmerne går i min parallelklasse. Det for sejt!
Fik et lille glimt at Wiz Khalifa. Janelle Monae så jeg lidt af i en brandert.



Jeg så Gossip i selskab med søde mennesker. Bare ærgerligt at de spillede midt på dagen. Hvis jeg havde være lidt snaldret kunne det have været så sjovt, men det var jeg ikke. Så vi nød bare musikken - og underholdt os med dét aggressive publikum vi åbenbart var endt i. 



Til Malk de Koijn var jeg til gengæld godt fuld. Det meste af campen var fulgtes hen til koncerten, for endelig at få os en musikoplevelse sammen. Dog forsvandt folk hurtigt og jeg stod endnu engang og dansede som den eneste af mine venner....
Jeg gik desværre glip af den sidste halvdel af koncerten, da jeg havde en aftale med 3 søde veninder fra min klasse. Vi skulle se Spleen United! Og HOLD DA OP! Det var så vildt og sååååå GODT!!
Eller også havde jeg bare godt og fuldt selskab!


Lørdag så jeg en smule Mac Miller, en smule First Aid Kit og en smule The Roots med Hans. Vi spiste Dixie Burgers, og jeg var så barmhjertig at pille en ørntvist ud af en ældre kvindes hår. Vi gik tilbage i campen og drak en masse sommersby og vodka. Imens kunne vi høre M83 fra campen af. Dem ville jeg så gerne have set, men jeg ville også gerne være fuld på denne saglige lørdag aften på Roskilde. Da Bruce Springsteen var en halv time undervejs, tog det meste af campen igen samlet op til festivalpladsen hvor vi gik lidt frem og tilbage foran scenen.
Bagefter tog nogle af os til noget russisk folkemusik af en slags og derefter hen på Cosmopol. Jeg skulle mødes med Aristea til Paul Kalkbrenner lidt senere på Arene, og dér tog Hans og jeg så hen - ovenpå nogle lakridsshots og en crazydyr minidrink på Gringos.


Søndag stjal Aristea og jeg nogle stole i L, og tog dem med ind foran Orange scene. Her sad vi og lyttede til det blinde par Amadou & Mariam. Da regnen nåede til Roskilde, gik vi tilbage i M og vores camp og stjal en masse sager og mad og varmt og tørt tøj, inden vi igen tog tilbage til scenen for at se Björk med Pernille. Jeg nåede lige at få et lille glimt af Santigold - det gjorde mig glad!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar