21. apr. 2012

Ain't no party like an alcoholic party.....

Hey! Allerede ved at være længe siden sidst, når man tænker på hvor oppe jeg var at køre over, at jeg nu rigtig skulle igang med at skrive blog. Men hey? Der er bare sket sååååå meget siden sidst.

Det er faktisk slet ikke til at beskrive. Mine forældre havde sølvbryllup i onsdags. Det blev en fin dag med åbent hus og MANGE gæster. God mad var der også rigtig meget af, og vi hyggede os. Tillykke til dem! Jeg elsker jer!!!

Fredag havde alle på min skole fri, da lærerne var på kursus. Det betød bytur for anden torsdag i træk, torsdag. Jeg har aldrig været på A-bar før dén aften, men hold da op! Jeg kunne lide det! Det er jo et alt for hyggeligt sted  - men selvfølgelig. Musikken er kun til når der virkelig skal danses sexy dance, og altså...det passede meget godt for mig i forhold til hvem jeg var med derinde.
Baren var fuld af folk fra min skole, og det betød at der skete noget, som jeg ikke lige kan beskrive, men som har fyldt hele mit hoved de sidste par efterfølgende dage <3

Igår tog jeg med Hans, Sophia og Sophias kæreste Joachim i byen. Vi skulle fejre Hans, som fylder 19 på mandag. Herlig aften! Især var det rart at se Sophia igen, som jeg ikke har set i 2 år, men som jeg var i kontaktgruppe med på efterskolen.
Hans blev som altid bitchy, så vi endte med kun at nå på én lesbisk bar, et bodega og så på bakken i kødbyen i en lille halv time, fordi vi hele tiden skulle vente på ham og hans skøre idéer og smadret vodkaflasker.

Idag vågnede jeg forholdsvis tidligt op til at mine forældre tog til USA. Det betyder at min bror og jeg nu skal være alene i en uge. Det kan vi vist lige klare, og allerede i aften holder hán middag for 12 halvvoksne fyre og fredag holder jeg fest for hele min efterskole.

Lige nu er jeg stresset og har egentlig en tysk aflevering der skal laves + engelsk essay. I aften bliver det tredje aften i træk i alkoholens tegn. Mette holder 18 års og jeg GLÆDER MIG! Så skal der endnu engang festes igennem og åh vi skal hygge og have det fedt.

VI SES OG GOD WEEKEND!

14. apr. 2012

Det skal fejres!!

I forgårs, Torsdag, fyldte to søde piger - Sofia og Mette - fra min klasse 18 år. Det skulle selvfølgelig fejres med en tur i byen, og da de er to af mine bedsteveninder i klassen, skulle jég i hvert fald ikke snydes for et (første) besøg (nogensinde) på kulørbar.
Om dagen fik vi kage af Mette, og Malene (en anden dejlig pige) og jeg gav dem gaver i form af et "gavekort" til en tur i biografen og på restaurent med alt betalt af Malene og jeg. Ja, det er altså hvad der kan komme ud af en gymnasieelevs pung, når hun rent og skær kun lever af sin lille su-sum.
På kortet til Mette forsøgte jeg at tegne hende. Det er sjovt, for på en måde kán man faktisk godt se det ligner hende!



Malene, Mathilde, Sofia og jeg holdt opvarmning hos Sofia - men jeg kom 2 timer efter, at jeg rigtigt havde tænkt mig at komme, fordi jeg stolede på en lidt uhyggelig hætteklædt gut på Herlev st. og fordi jeg derefter farede totalt vildt i et eller andet mega stort villakvarter, hvor alle huse var røde og alting.
Det gik dog stærkt, da jeg endelig fik åbnet min nyindkøbte hvidvin til 28 kr. Jeg var i hvert fald godt fuld, da vi ankom til Kulørbar.

(Mig, Sofia og Mathilde)

Malene var ikke gammel nok og tog ærgerligt nok hjem.
Vi havde en alt for vild nat på Kulørbar. Jeg kom vist til at kysse med to forskellige; Frankenstein og Robin Hood. Hæ. Ja, og så siger jeg ikke mere.
Mette og jeg var så heldige at få lov at sove på Enghave hos Mettes søde veninde, og det blev til 3 timers søvn, inden vi igen skulle op i skole. Det var så herligt!!!! <3

(Frederikke, Laura, Mia og Mette)

Idag skal jeg til gammel elevdag på min gamle efterskole. Det bliver mærkeligt men rart! Jeg ved dog ikke om der overhovedet tropper særlig mange op. For folk har ikke vist noget om det. ÆV!
Vi ses.

11. apr. 2012

Har egentlig ondt i hovedet, men....

Hej igen!
For at få lidt gang i bloggen, tænker jeg at jeg lige hurtigt viser et par billeder af mig og mit tøj fra nogle tilfældige dage her fra vinter/foråret af.
Idag har det regnet og jeg har været til terminsprøve. Desuden har jeg sovet en time på sofaen, hvilket har fået mit hoved til at eksplodere af smerte, fordi jeg åbenbart ikke kan klare så lidt søvn af gangen. Men vi spiste tarteletter til middag, og dét har da sat sit lys på min dag.





Nu vil jeg lave fødselsdagskort til en god veninde fra min klasse, og så er det ellers PÅ HOVEDET I SENG!!

Jeg drømmer om en bornholmer...

Fik jeg sagt, at jeg elsker at tegne?
Jeg ELSKER at tegne! Og har gjort det siden...ja altid ! I perioder får jeg ikke tegnet så meget, som i andre - men når jeg så endelig gør det, bruger jeg timer på én tegning for at få alle detaljer med. Jeg er stadig undervejs med at udvikle en bestemt måde at tegne på. Jeg er ækel når det gælder anatomi, og det er derfor jeg med vilje har valgt at mine mennesker er grimme. Det må være bedst på dén måde, ja.


Denne tegning startede jeg på for nogle dage siden, og dagen efter blev jeg færdig.
Måske forestiller den en bestemt smuk bornholmer og så en vanskabt mig.... jeg ved det ikke helt.


10. apr. 2012

Efter påske

Længe siden endnu engang. Men nu mener jeg helt seriøst at jeg skal skrive blog fremover fra nu af! Ja, helt bestemt. Nu gør jeg det. Jeg er blevet alt for voldsom med statusopdateringer på Facebook - så NU skal det være, at mine tanker i stedet kommer herind.


Og billeder ja. Jeg har lige været på Bornholm med min bedsteveninde, Aristea. Vi besøgte min gamle roomie og dejlige veninde Pernille, som bor i Rønne. Det var skønt og fyldt med kærlighed, gode (+ nye) venner, jazz, påskefrokost, snaps, isvafler, smukke bornholmer-fyre og kolde øl. I sommerferien skal jeg tilbage, og jeg kan allerede ikke vente!!!

Billederne er blandet. Jeg synes de driller mig. Men jeg skal nu nok få styr på det til næste gang, jeg uploader billeder.
Ps. det er mig med det glatte mørke hår, Aristea med det krøllede røde og Pernille med det mørke krøllede!

































Farvel for nu <3