14. apr. 2012

Det skal fejres!!

I forgårs, Torsdag, fyldte to søde piger - Sofia og Mette - fra min klasse 18 år. Det skulle selvfølgelig fejres med en tur i byen, og da de er to af mine bedsteveninder i klassen, skulle jég i hvert fald ikke snydes for et (første) besøg (nogensinde) på kulørbar.
Om dagen fik vi kage af Mette, og Malene (en anden dejlig pige) og jeg gav dem gaver i form af et "gavekort" til en tur i biografen og på restaurent med alt betalt af Malene og jeg. Ja, det er altså hvad der kan komme ud af en gymnasieelevs pung, når hun rent og skær kun lever af sin lille su-sum.
På kortet til Mette forsøgte jeg at tegne hende. Det er sjovt, for på en måde kán man faktisk godt se det ligner hende!



Malene, Mathilde, Sofia og jeg holdt opvarmning hos Sofia - men jeg kom 2 timer efter, at jeg rigtigt havde tænkt mig at komme, fordi jeg stolede på en lidt uhyggelig hætteklædt gut på Herlev st. og fordi jeg derefter farede totalt vildt i et eller andet mega stort villakvarter, hvor alle huse var røde og alting.
Det gik dog stærkt, da jeg endelig fik åbnet min nyindkøbte hvidvin til 28 kr. Jeg var i hvert fald godt fuld, da vi ankom til Kulørbar.

(Mig, Sofia og Mathilde)

Malene var ikke gammel nok og tog ærgerligt nok hjem.
Vi havde en alt for vild nat på Kulørbar. Jeg kom vist til at kysse med to forskellige; Frankenstein og Robin Hood. Hæ. Ja, og så siger jeg ikke mere.
Mette og jeg var så heldige at få lov at sove på Enghave hos Mettes søde veninde, og det blev til 3 timers søvn, inden vi igen skulle op i skole. Det var så herligt!!!! <3

(Frederikke, Laura, Mia og Mette)

Idag skal jeg til gammel elevdag på min gamle efterskole. Det bliver mærkeligt men rart! Jeg ved dog ikke om der overhovedet tropper særlig mange op. For folk har ikke vist noget om det. ÆV!
Vi ses.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar